OPtrin.dk

Dit springbræt til et sjovere studieliv i Århus

Anne Siig Nørregaard

Anne Siig Nørregaard

Anne er den ene af de to hjerner bag OPtrin. Målet med OPtrin er at sætte fokus på de mange spændende, faglige arrangementer, der foregår i Århus. Med en stor interesse for iværksætterkulturen, moderne livsstil, hjerneforskning og den digitale bølge sætter Anne sit præg primært gennem kategorierne "Iværksætteri" og "Livsstil og Samfund".

Skriv til Anne


Alt hvad Anne har skrevet indtil videre:


  • “Waiting for the one clear moment” er titlen på norske Thomas Dybdahls seneste udspil. Dybdahl gæster for 6. gang Voxhall, og hvis du ikke har været blandt det heldige publikum de sidste fem gange, er det måske på tide at give det en chance. Den nyeste produktion fra Dybdahl har fået fine anmeldelser fra bl.a. Gaffa. Den stemningsfulde nordmand optrådte til dette års SPOT festival, hvor han med et band og rette lysforhold blæste publikum væk i en overfyldt Store Sal i Musikhuset. Koncerten i Voxhall starter kl. 21.00, men køb din billet allerede nu.

    Tags: , , , ,
  • Er du lidt af en bogord med stribevis af bogreoler, eller kan du bare godt lide en god bog engang imellem? I Ridehuset afholdes Bogfest 2010 fra fredag d. 24. – søndag d. 26. september. For en rund 20′er kan du komme ind en af dagene og snuse rundt blandt de gamle, antikvariske bøger. Her er antikvariater samlet fra hele Danmark og Norge. Der er udstillinger, underholdning, bogsnak og gode tilbud på programmet. Søndag er fra 10-16.

    Tags: , , , ,
  • Umiddelbart lyder polka og sømandsviser som en pubcrawl i østeuropa. Men næ nej, du behøver ikke at gå langt, før du finder sådan et genreshot. Analogik giver koncert på Voxhall d. 24. september. Sæt piben i mundvigen, på med hip-hop buksen eller kom i jazzhumør. Genrerne er mange, når Analogik folder sig ud. Bandet har udgivet to anmelderroste album og har igen over sommeren været i studiet. Desuden har Analogik produceret musik til Wii-spillet “Max & the Magic Marker” – så mon ikke det store genremix efterhånden taler for sig selv.

     

    Analogik med “Kaptajn Bim”:

    Tags: , , , , ,
  • Denne dag står den på spansk film i Øst for Paradis. Filmen omhandler drengen Javi, der sammen med sin storebror besøger et gammelt hus i en spansk landsby. Ifølge broderen Juan er huset besat af ånder, og Javi bevæger sig på et tidspunkt ind i et rum, der normalt altid er lukket. I dette rum blev hans far blev fundet død. Javi er meget nysgerrig, og han begynder snart at dykke ned i de mange historier bag de mange ånder i huset. Se en trailer for filmen her:



    Tags: , , ,
  • Jørgen Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig. Det kan der kun komme en rimelig mærkelig trio ud af. Og det gør der. Hør dem under navnet “Vi sidder bare her” d. 20. september, når de giver koncert i Musikhuset. Trioen udgav deres andet album Ikke Euforisk midt i juni og har siden kun optrådt live to gange. Nu lægger de altså vejen forbi Århus og København for at vise, at dette sære miks mellem down-beat toner og Jørgen Leths nasale og ru stemme også kan lade sig gøre live. Få en stemningsrapport fra deres Myspaceprofil. Skynd dig at køb din billet, før alle andre gør det.

    Tags: , , ,
  • « Flere indlæg

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes